20230810 140440

Bradal

Bliv klogere på metaller

Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf. I daglig tale inden for jernbranchen adskilles jern fra metallerne. Man taler eksempelvis om 'jern og metal'.

 

De mest almindelige brugsmetaller er jern, kobber, zink, aluminium, tin, bly og indbyrdes legeringer heraf som stål, messing og bronze. De mest værdifulde metaller kaldes ædelmetaller, fx platin, sølv og guld.

 

Fælles for metaller er tre egenskaber: De er strømledende, gode varmeledere og har metalglans. Egenskaberne er resultatet af den måde, hvormed metallers atomer forbinder sig, nemlig metalbindingen. Metaller har en tendens til at afgive elektroner, hvorved de bliver positive ioner – de er elektropositive. De afgivne frie elektroner danner en omkringliggende elektronsky, som holder metalionerne sammen i et metalgitter. Gitteret giver et metal dets glans, mens de frie elektroner muliggør strøm- og varmeledning gennem stoffet. Hvis metallets overflade er iltet eller anløbet, kan det være nødvendigt at skrabe lidt i metallet med f.eks. en kniv.