Miljø

Bæredygtighed

ESG

Vores ESG-arbejde

Hos Bradals Produkthandel tager vi ansvar for miljøet, for mennesker og for den måde vi driver forretning på. Som en familieejet virksomhed i hjertet af den cirkulære økonomi arbejder vi hver dag for at sikre, at jern og metaller får nyt liv, og at vores indsats bidrager positivt til klimaet og samfundet omkring os.

Vi har igangsat vores ESG-rapportering for at få et klart og ærligt billede af, hvor vi står, og hvordan vi kan blive endnu bedre. For os handler ESG ikke om fine ord, men om konkrete handlinger og løbende forbedringer, der skaber værdi for både kunder, medarbejdere og miljø.

 

Miljø

Vi arbejder målrettet på at reducere vores miljøpåvirkning og drive en mere klimavenlig virksomhed. Vi er certificeret efter ISO 14001, og vi har gennemført et fuldt klimaregnskab, hvor vores samlede CO2e-udledning i 2023 er opgjort til 6.352 ton. Transport står for den største andel af udledningen, og derfor investerer vi i energieffektive løsninger, el-drevne maskiner og smartere logistik.

 

Socialt ansvar

Vi tror på, at en virksomhed kun er stærk, hvis medarbejderne trives. Hos os er fællesskab, sikkerhed og respekt grundlæggende værdier. Vi har nultolerance over for mobning og diskrimination, og vi prioriterer arbejdsmiljø, uddannelse og trivsel højt.

Vi tager også ansvar uden for virksomhedens hegn. Vi støtter lokalsamfundet gennem sponsorater, samarbejder og sociale initiativer, og vi tilbyder arbejdspladser med plads til forskellighed.

 

Ledelse og etik

God ledelse og ordentlighed går hånd i hånd. Vi arbejder med gennemsigtighed, antikorruption og ansvarlig leverandørstyring. Vores Code of Conduct sætter rammen for, hvordan vi handler som virksomhed, og vi stiller de samme krav til vores samarbejdspartnere, som vi gør til os selv.

Vi vælger leverandører, der deler vores værdier om kvalitet, ansvarlighed og bæredygtighed, fordi vi tror på, at tillid og langsigtede relationer skaber de bedste resultater

 

Et levende arbejde

Vores ESG-arbejde er en proces, der udvikler sig år for år. Vi bygger videre på den viden og de data, vi allerede har, og udvider løbende vores rapportering i takt med, at vi bliver klogere. På den måde sikrer vi, at vores indsats hele tiden bevæger sig i den rigtige retning og skaber reel værdi for både miljø, mennesker og forretning.

Læs vores seneste ESG-rapport her:

Bradals Produkthandel - ESG Rapport 2023 (Dansk version)

Tidligere rapporter:

Bradals Produkthandel - Climate Accounting Report Scope 1, 2 & 3 Baseline 2022